Tilstandsrapport

Når du skal sælge

Når din bolig skal sælges, kan du som sælger få en beskikket bygningssagkyndig til at foretage et huseftersyn og få udarbejdet en tilstandsrapport, inden huset sælges. Som sælger bør du selv bestille tilstandsrapporten direkte hos os.

Bestilling og vilkår

Ejerskifteforsikring

Der er frivilligt, om du vil få lavet en tilstandsrapport, men tilstandsrapporten bygger på lov om huseftersyn og gør det muligt, at du som sælger kan tegne en ejerskifteforsikring, der frigør dig for 10 års ansvar for skjulte fejl og mangler, der måtte være på huset. Vi indhenter gerne et tilbud om ejerskifteforsikring fra Dansk Boligforsikring ApS.

Uvildig bedømmelse

Som bygningssagkyndig giver vi en uvildig bedømmelse af huset, hvilket betyder, at vi hverken repræsenterer køber eller sælger, men giver en neutral bedømmelse af boligens synlige skader. Hos os får du en professionel og byggeteknisk gennemgang af husets tilstand. Vi afsætter altid den nødvendige tid til at føre et huseftersyn, så du får en grundig tilstandsrapport, der afdækker boligens synlige skader.

Du kender din bolig bedst

Vi vægter kvalitet og nærvær højt og indgår altid i tæt dialog med dig som kunde. Selvom vi er specialister på området, er du den, der kender dit hus bedst. Det er derfor vores vigtigste opgave at lytte til vores kunder og opfange de signaler, du sender til os i forhold til boligens tilstand.