Skimmelsvamp

Bekæmpelse af skimmelsvamp

Fugt i bygninger kan fremme vækst af skimmelsvamp og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima. Byg & Lev kan hjælpe med en udredning, hvis du har symptomer som fx irritation i øjne, næse og øvre luftveje, og/eller bygningsskader, som du mener skyldes fugt eller skimmelsvamp i din bolig.

Forekomst af skimmelsvamp

Skimmelsvamp trives godt på fugtige steder og forekommer ikke kun i ældre boliger, men kan også opstå i nyere boliger. De væsentligste årsag til skimmelsvamp i ældre boliger er dårlig isolering eller vandskader, mens skimmelsvamp i nyere boliger ofte skyldes dårlig udluftning i forbindelse med madlavning, badning eller tørring af tøj.

Er der synlige spor eller har du mistanke om skimmelsvamp, så lad os hjælpe dig. Vi har stor erfaring med bekæmpelse af skimmelsvamp og tilbyder professionel vejledning omkring, hvordan du slipper af med det igen.

Kom skimmelsvampen til livs

Ved forekomst af skimmelsvamp i mindre grad laver vi først og fremmest en grundig gennemgang af din bolig for at spore, hvor fugten kommer fra og finde den egentlige årsag til skimmelsvampen.

Med vores store viden på området, kan vi let rådgive dig omkring, hvordan du kommer skimmelsvampen til livs. Bærer din bolig præg af skimmelsvamp i mere alvorlig grad, laver vi nogle prøver, som sendes til et laboratorium, hvor fagfolk kan analysere skadelighed.